Nøddelundvej 3, 8850 Bjerringbro

Flot villa på landet med hele 4 gode garager på i alt 120 m², løbende moderniseret og skønt haveanlæg.

- Virkelig flot og charmerende ejendom, der har haft samme ejer de seneste 44 år. Ejendommen er løbende moderniseret, således at den i dag stadig fremstår flot og indflytningsklar for ganske få midler.

- Foruden ejendommens flotte stand og charmerende beliggenhed med skøn udsigt til åbne arealer er der ligeledes 2 store tilhørende garagebygninger på hver 60 m², bestående af et tredobbelt uisoleret garageanlæg fra 1999 og endnu en garage på 60 m², der indeholder et stort, åbent rum med støbte gulve og et særskilt fyrrum. Denne bygning er isoleret og kan bruges til et hav af formål. Virkelig lækre faciliteter at have for de, der har en pladskrævende hobby. Det kunne være plads til biler, MC, båd og meget andet.

- Boligen rummer hele 169 m² og har mulighed for at indrette 4 rigtig gode værelser. I stueplan er der i dag 2 store stuer, hvoraf den ene oprindeligt var indrettet med 2 store børneværelser på hver ca. 17,5 m². Disse to værelser kan meget nemt etableres igen, såfremt det ønskes.

- Sælger har løbende lavet rigtig mange forbedringer på ejendommen i deres lange ejertid. Herunder kan bl.a. nævnes udskiftning af køkken og bad samt løbende udskiftning af døre, vinduer og senest nyt, flot betontag fra 2004. Der er i øvrigt gulvvarme i hovedparten af stueplan.

- Til ejendommen hører der en dejlig og ugeneret stor have med plæne og dejlige terrasser mod både syd og vest. Det er dermed nemt at fange solen det meste af dagen.

- Ejendommen er velbeliggende i udkanten af den lille landsby Nøddelund, blot 4 km fra Bjerringbro by. Der er dermed kort afstand til alle byens faciliteter, og alligevel har du følelsen af at bo i landlige omgivelser med åbne, grønne arealer lige uden for hækken.

- Velkommen på Nøddelundvej 3.

Indretning:
Det første man møder ved ankomst til ejendommen, er den velfriserede, grusbelagte indkørsel. Herfra er der direkte adgang til ejendommens 2 store garageanlæg, der hver rummer 60 m². Den ene garage er bygget i 1999 og indeholder en traditionel dobbeltgarage med 2 automatiske porte samt en 3. garage, ligeledes med aut. port, der anvendes som traditionelt værksted. Bygningen er uisoleret, men kan nemt isoleres ved behov. Garageanlæg nr. 2 rummer ligeledes 60 m². Denne bygning er udstyret med en enkelt port og er isoleret med støbte gulve og lofter ført til kip. Her er der dermed god plads til div. opbevaring, en pladskrævende hobby, eller alternativt kan rummet bruges til gildesal. Mulighederne er mange.

De 2 garagebygninger skærmer naturligt af ud til indkørslen, og så snart man kommer forbi garagerne, åbner der sig en skøn gårdhave, der går videre over i den store have, der er udlagt med stor plæne og afdelinger med pryd- og nyttehave. På den anden side af de grønne hække er der udsigt til skønne, åbne arealer. Her er man ugeneret og alligevel blot få minutters kørsel fra alle byens faciliteter.

Boligen entreres på forsiden af bygningen, hvor man først møder en fin entré, der ligeledes fungerer som fordelingsrum til boligens øvrige rum. Her er der indrettet plads til garderobe og vaskefaciliteter.

Pænt badeværelse med brus fra år 2012 med gulvvarme og pænt, lyst interiør.

Videre fra entréen kommer man til husets hjerte, nemlig det store, åbne køkken-alrum og stue ud i ét. Her er der et pænt og funktionelt køkken med lyse fronter og rigtig god bord- og opbevaringsplads i de mange køkkenelementer. Der er god plads til at indrette en særskilt spiseplads i forlængelse af køkkenet.

Efter køkkenet er der åben forbindelse til opholdsstuen, hvorfra der er udgang til en rigtig dejlig, delvist overdækket terrasse mod syd. Her er der god læ, og man kan sidde helt ugeneret.

I den modsatte ende af køkkenet er der adgang til endnu en stor stue, der i dag anvendes som spisestue. Her er der et skønt lysindfald fra de mange vinduespartier ud imod haven. Denne stue har tidligere været opdelt i 2 store værelser, hvilket meget nemt kan genetableres, såfremt der er behov for det, også uden at man føler, at man går på kompromis med funktionaliteten i huset.

Fra opholdsstuen er der trappe op til overetagen, der indeholder en repos med indrettet kontorplads. Herfra er der adgang til et disponibelt rum, der i dag anvendes til opbevaring, men har tidligere været anvendt som toilet.

Til højre for reposen er der indrettet et fint soveværelse med indbygget garderobe, og du har ligeledes udgang til en dejlig, stor, overdækket altan på ejendommens svalegang.

Til venstre for reposen er der et virkelig stort ekstraværelse på ca. 38 m² med et rigtig skønt lysindfald fra de integrerede tagvinduer. Dette rum kan anvendes til utallige formål, herunder almindeligt værelse, ekstra stue, aktivitetsrum mv.

Under en del af hovedhuset er der en kælder på 63 m², der kan anvendes til ekstra opbevaring.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Lignende boliger